Startside Feedback Indhold

Uddanelsernes- og Fagenes Dage

 

 

 

 

Arbejdsgiver

Butiksservice

Nyheder og presse

    

Odense Kommune

AF - Fyn

 

 

 

 

Uddannelsernes- og Fagenes Dage 22. og 23. oktober 2003.

Du vælger selv - hvordan dit liv skal leves!

Kl. 11 - 17 begge dage.

Job- og Vejledningsbutikken gentager initiativet og inviterer til uddannelses- og fagmesse, der er åben for alle interesserede, men især Vollsmoses og nærområdets borgere.

Vollsmoseområdet er karakteriseret ved at over 70 % har anden etnisk herkomst end dansk, uden de store traditioner for at uddanne sig (ca. 10 % påbegynder en erhvervsrettet uddannelse, men kun ganske få procent gennemfører.(2001 tal)).

Med denne messe håber vi at kunne informere og motivere de unge og deres forældre om de muligheder, der er for uddannelse og efterfølgende beskæftigelse. Især set i lyset af det meget lave udbud af ufaglærte arbejdspladser, hvoraf der endda forsvinder ca. 200 hver dag, året rundt.

Der er heldigvis mange af vore unge borgere der både påbegynder og fuldfører en uddannelse. De har mange forskellige motiver. Her et lille udpluk...

Birol: "Mine drømme er blevet indfriet." - Læs hele interviewet.

Faisal: "Jeg vil selv forsørge min familie." - Læs hele interviewet.

Susanne: "Jeg vil arbejde med mennesker." - Læs hele interviewet.

Wissam: "Det er hårdt men sjovt." - Læs hele interviewet.

 

Udstillerne...

Udstillerne får på Uddannelsernes- og Fagenes Dage, rig mulighed for at tiltrække og informere et stort potentiale af unge og ikke mindst deres forældre, om netop deres uddannelse og valg af et erhvervsrettet kompetencegivende fag.

Integrationsministeriet vil lancere deres kampagne ”Brug for alle unge”, desuden udstiller følgende uddannelsesinstitutioner og private arbejdsgivere med en stand begge dage i Center Øst:

 Uddannelsesinstitutioner…

• AMU Center Fyn

• Dalum Landbrugsskole

• Den Sociale Højskole

• Elsesminde Produktionshøjskole

• Fyns Pædagogseminarium

• Mulernes Legatskole

• Odense Socialpædagogiske Seminarium

• Odense Tekniske Skole

• SiDs Projektafdeling

• Social- og Sundhedsskolen

• Syddansk Universitet

• Sygeplejeskolen

• Tietgen Business College

• VUC

• Østfyns Produktionshøjskole

 Virksomheder…

• Lindø – Odense Stålskibsværft

• Rengøringsfirmaet ISS,

• Gartneriet PKM

De får her rig mulighed for at tiltrække og informere et stort potentiale af unge og ikke mindst deres forældre, om netop deres uddannelse og valg af et erhvervsrettet kompetencegivende fag.

Der kommer ikke til at mangle besøgende gæster, idet flere hundrede elever fra 8. - 10. klasse fra områdets skoler og gymnasiet vil besøge messen èn af dagene.  De  inviterede skoler er Abildgårdskolen, Humlehaveskolen, Risingeskolen, Seden Skole, Agedrup Skole og Mulernes Legatskole, samt deres forældre. Desuden vil alle kontanthjælps- og dagpengemodtagere i aldersgruppen 18 – 30 år fra Vollsmoseområdet, blive inviteret.

 

Vi glæder os til at se dig på Uddannelsernes og Fagenes Dage 22. og 23. oktober 2003, kl. 11 - 15

Med venlig hilsen

Job- og Vejledningsbutikkens medarbejdere.                                                                            Til forsiden...

 
Telefon til Job- og Vejledningsbutikken... 65 51 63 90
Send e-mail til  edo@odense.dk med spørgsmål til Job- og Vejledningsbutikken..
Send e-mail til steen@odense.dk med spørgsmål eller kommentarer til Job- og vejledningsbutikkens websted.