Folkeskolerne

Røde og grønne søjler angiver henholdsvis stigende og faldende elevtal i kommuneskoler i 2020.

 

 

Folkeskoler år 2000 - 2020

Antallet af 6-16 årige ventes at stige fra 21.000 i 2000 til 24.400 i år 2009, hvorefter det igen falder til 22.600 i år 2020. Stigningen frem til 2009 forventes at øge antallet af elever i de kommunale folkeskoler med ca. 2.200 elever.

I 2020 forventes der at være ca. 750 elever flere, end i 2000. Ændringerne i elevtallet fra 2000 til 2020 viser, at elevstigningen fortsat er størst i Vollsmoseområdet, bymidten, Provstegård, Åløkke, Kragsbjerg og Sct. Hans skoledistrikter.

Elevstigningen i disse områder modsvarer delvist elevfaldet i områderne Højme, Sanderum, Korup og Holluf Pile.

 

 

Folkeskolerne

Der er 36 folkeskoler i Odense Kommune. Den nyeste er „H.C. Andersen Skolen" i Vollsmose med plads til 440 elever. Skolen blev taget i brug 1. august 2000. Blandt de 6-16 årige går ca. 82% i en af de kommunale skoler og ca. 14% går på privatskoler. En del af de ældste elever forlader folkeskolen for at starte på en ungdomsuddannelse eller tage 10. klasse på en ungdoms- eller efterskole.

Byrådet har besluttet, at der hvert år skal laves en skoleplan. Med udgangspunkt i befolkningprognosen er skoleplanen en samlet plan for at tilpasse skolekapaciteten til elevtallet. Dette sker primært ved at ændre skoledistrikterne eller ved at bygge til de eksisterende skoler.

Kortet viser, at det stigende elevtal er mest markant i Vollsmose. På Odense kaserne bliver der opført nye lokaler til en 3-sporet skole. Disse lokaler erstatter Hunderupskolen.

Det er desuden besluttet, at opføre en ny skole ved Blangstedgård for at imødekomme det stigende antal elever i denne bydel.

Indvielse af „H.C. Andersenskolen" i Vollsmose.